- Her er du:
- Senhjerneskadede
Senhjerneskadede

CSV Sydfyn tilbyder kompenserende specialundervisning for unge og voksne med en sent erhvervet hjerneskade i de sydfynske kommuner.
Vi har opbygget en omfattende kompetence på området. Vores undervisere er specialuddannede lærere med solide erfaringer, og de indgår i et tæt samarbejde med hinanden om at løse den enkelte kursists behov.
Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte kursists behov og mål, og det sker i et tæt samarbejde med lokale terapeuter, pædagoger, sagsbehandlere, læger m.fl. samt med kursistens pårørende.
Undervisningen foregår lokalt i de enkelte kommuner, fortrinsvis på små hold. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan vi give enkelte kursister undervisning i eget hjem.
For borgere i Svendborg Kommune er undervisningen tæt integreret med fysisk træning, og her har vi et fast samarbejde med kommunens fysio- og ergoterapeuter under overskriften VISAC.
Vi står til rådighed med yderligere oplysninger, og vi giver også gerne en uforpligtende orientering om, hvem der i øvrigt kan hjælpe. Kontakt vores senhjerneskade-team.
Kontaktperson: vejleder Karl K. Pedersen, telefon 62 23 49 00, mobil 30 17 45 61, e-mail: karl.klejnstrup.pedersen@svendborg.dk
