Print

Jobtræning

CSV Erhverv er en arbejdsplads, der løser forskellige opgaver for sydfynske virksomheder – f.eks. ophug af gearkasser og motorer og genbrug af edb-maskiner.

Vi arbejder målrettet erhvervsmæssigt, samtidig med at vi arbejder med de unges personlige udvikling og sociale kompetencer. Vi tager primært hånd om elevernes styrkesider, men prøver også at forbedre deres svage sider.

Efter jobtræning bliver de unge sluset ud på det almindelige arbejdsmarked, først i praktik og derefter i fleksjob eller skånejob – eller i helt almindelige job.

Valg af praktiksted og arbejdsplads sker på baggrund af de unges ønsker, evner og kompetencer samt de muligheder, der er i lokalområdet.

De unge siger om jobtræningen, at arbejdsfællesskabet betyder meget. De giver udtryk for, at trygheden ved hinanden understøtter læringen, og at det er vigtigt at hjælpe og at blive hjulpet. At skulle hjælpe hinanden til rette, skaber anledninger til at tale sammen om, hvordan man gør de forskellige ting, og udvikler sociale kompetencer.

NB. Vi fremstiller ikke mere ikonplader, dette er overtaget af Grønnemoseværkstederne, kontakt:

Lissi M. Nielsen

Grønnemoseværkstederne
Afd. Grønnemose Gården
Tvedvej 131
5700 Svendborg

Tlf: 2042 5256
E-post: lissi.m.nielsen@svendborg.dk